27/4 - 2009

VIGTIGT!!!

Mit show på Skråen i Aalborg, onsdag 29.04. er IKKE Extrospekt, men derimod Comedy Club Tour, sammen med Torben Chris og Simon Talbot. Der er tre jobs tilbage på Klub Touren. Det har været intet mindre end fantastisk. Der har stort set været fyldt alle steder, og publikum har generelt været veloplagte. Sjældent har jeg hygget mig så meget, både på scenen og under diverse bil- og byture. Torben og Simon er simpelthen geniale, og det er helt trist, at det snart er slut. t par steder har forholdene været mindre gode, men vi har gjort vores bedste, og det er gået godt overalt… bortset, naturligvis, fra Portalen i Greve, som jeg absolut ikke bryder mig om. Der er en kold, død stemning i salen, publikum sidder for langt væk, der er for højt til loftet og personalet gør alt for at demonstrere deres afsky overfor os. Man føler sig ganske enkelt ikke velkommen, og der er ALTID nogen, der sidder og forstyrrer showet med snak, telefoner, bøvser el.lign. Jeg har optrådt der for sidste gang… medmindre jeg skal dertil i efteråret – jeg kan faktisk ikke huske, om det er en del af tourplanen. Håber det ikke. Men derudover har denne måned været en udsøgt fornøjelse, og jeg er endnu en gang blevet bekræftet i, at jeg har verdens bedste job. Herligt!